5 stjerner på Trustpilot
NYHET
NYHET!
NYHET!
NYHET!
Serengeti nasjonalpark i det nordlige Tanzania er en av verdens mest kjente og elskede nasjonalparker. Den er et UNESCOs verdensarvsted med dramatiske landskap: bølgende sletter, spredte akasietrær, klippeformasjoner (kalt kopjes) og livgivende elver. Parken dekker nesten 15 000 km² og byr på en følelse av uendelighet som ingen bilder helt klarer å fange.
Serengeti er verdenskendt for The Great Migration – et af naturens største vidundere. Hvert år bevæger over 1,5 millioner gnuer, sammen med hundredtusinder af zebraer og gazeller, sig i en cyklus mellem Serengeti og Masai Mara i jagten på frisk græs og vand. Hvis du rammer det rigtige tidspunkt, kan du være vidne til enorme dyreflokke, dramatiske flodkrydsninger og intens aktivitet blandt rovdyr.
Udover migrationen er Serengeti hjem for en imponerende koncentration af vilde dyr. Her kan du møde The Big Five – løve, leopard, elefant, næsehorn og bøffel – men også geparder, hyæner, flodheste, krokodiller, giraf og utallige fuglearter. Serengeti har en af verdens største løvebestande, og chancen for at opleve rovdyr i aktion er særligt god her.
Safarien i Serengeti foregår typisk i åbne 4x4-køretøjer med erfarne guider, der kender området som deres egen bukselomme. Morgen- og aftensafarier giver de bedste chancer for at se dyrene i bevægelse, og mange camps tilbyder også gåsafari eller luftballon-safari – hvor du svæver hen over savannen ved solopgang. Det er en oplevelse, der sætter sig i kroppen.
Serengeti kan besøges året rundt, men oplevelsen varierer med årstiden.
Fra december til marts er dyrene samlet i syd, hvor de føder deres unger – et oplagt tidspunkt at se rovdyr i aktivitet. I juni og juli er migrationen typisk i parkens vestlige del, mens august til oktober er højsæson for flodkrydsninger ved Mara-floden i nord. Selv uden migrationen er dyrelivet rigt og oplevelserne mange.
Serengeti har alt fra eksklusive lodges til mobile teltlejre, der følger migrationens bevægelse. Du kan vågne op med udsigt til savannen, høre løverne brøle i det fjerne om natten og nyde aftensmad under en stjernehimmel uden lysforurening. Mange camps er bæredygtige og drevet med respekt for både natur og lokalbefolkning – og uanset budget kan du bo tæt på det, der gør Serengeti magisk.